Nedenst er fra Artikel bragt i Dansk Islandsheste forenings medlems blad:
Med
eller uden sommereksem?
af Gitte Sperling
Når
man går væk fra symptombehandling og i stedet koncentrerer indsatsen om
årsagsbehandling, kan man hjælpe sin hest, hvis man vil.
En
af de islandske heste der hører til her på gården, har igennem mange år har
været plaget af sommereksem. Faktisk lige siden den som unghest kom til Danmark
fra Island. Men der er sket en markant ændring i hestens liv.
Nordisk fuldblod
For
år tilbage købte jeg en hest, som skulle bidrage med udfordring til rytteren
der gerne ville forbedre og forfine sin ridning. En dejlig islandsk hest der
tidligere var importeret til Danmark fra Island, med vilje langt over middel,
godt redet, som mestrede alle fem gangarter i alle tempi. Jo - det var rigtigt
nordisk fuldblod. Jeg vil beskrive den som en stabil arbejdshest med dejlig
dynamisk bevægelighed, et godt rygsving og tilpas fremadsøgning. Derudover
tordnede den villigt afsted som et gammeldags lokomotiv, i en sikker
egenbalance under rytter, med klippefast sikkerhed på benene. Hesten udviste en
overraskende smidighed og følsomhed for de fine hjælpere. Der skulle dog et
vist mod til at ride hesten, og den var strengt forbudt for nybegyndere, lige
hvad der var brug for her; en drøm for de fleste øvede islandshesteryttere.
Hest med ar
Denne
skønne hest havde dog en del ar, der synligt fortalte om en vis tilbagevendende
lidelse, nemlig allergi over for sommerens værste plage; alt hvad der svirrer
og stikker for at suge blod. Den første sommer hesten var på gården, brød
helvede løs, for hesten led voldsomt i mittesæsonen, med store åbne væskende
sår fra mulespids til og med halerod. Det var en rigtig grim overraskelse for
mig at stå med en så plaget hest, og at skulle forholde sig til sådan en
lidelse. Hen over sommeren var haleroden blevet et stort blodigt område, over
krydset, i lysken, under maven hen ad ryggen og på bringen var store sår. Der
var ingen man tilbage, ingen pandelok. I stedet kunne man se de røde plamager
hvor huden var hævet og blodig. Jeg havde seriøse overvejelser om, hvorvidt det
var i orden at lade hesten leve videre. Jeg stod med en voldsomt plaget hest og
den kunne på grund af sin tilstand, heller ikke rides.
Med
vinteren kom opheling af sår, hesten kunne atter rides, den legede og nød sit
islandshesteliv, i frost og sne derude på marken sammen med sin flok. Det
voldsomme udbrud efterlod store ar, men det var tydeligt at hesten var i
trivsel og årstiden gjorde den godt.
Gamle ar
Allerede
inden denne ubehagelige sommeroverraskelse, havde hesten nået at vise andre af
sine ar. Ar på sjælen, ar på psyken. Hesten tilhørte den generation af
islandske heste, der var avlet inden det blev almindeligt anerkendt med godt
horsemanship.
Du
kan sikkert sagtens forestille dig, hvad det kan have betydet for hesten, i
dens indlæring, samt hvilke opdragelses- træningsmetoder og
»indlærings-teknikker« hesten kan have været udsat for. Ellers vil følgende
linier hjælpe dig på vej, ligesom hestens adfærd gav mig et klart billede af
dens oplevelser igennem dens tidlige ungdom.
Jeg
så hesten som en dejlig, men spoleret hest, der tydeligvis havde opnået sin
dygtighed på en så voldsom måde der nu kom til udtryk igennem håndskyhed,
udpræget flugtadfærd og en hest der ikke ønskede at blive fanget eller kaldt
hjem fra folden. Den meget velopdragne hest gjorde ellers pænt, hvad man bad
den om (når den havde grime og tov på) men var konstant vagtsom, anspændt og
ved opbinding – stivnet. Den lystrede og var ekstrem lydig ved små vink, men
stak i flugt ved allermindste anledning. Mistro og panik var den typiske
reaktion, når det mandlige køn af menneskeracen var i dens nærhed.
De
dybtliggende sjælelige ar gjorde helingsprocessen af de fysiske sår mere
kompliceret end hvis hesten havde vist psykisk ligevægtig. Jeg er ikke
tilhænger af lappeløsninger hverken til mennesker eller dyr, og til trods for
hestens adfærd og historie, og flere velmenende råd fra eksemkendere om at
opgive, havde jeg mod på at gå i dybden med hestens velvære. Intet resultat var
givet på forhånd, men det var en måde at kunne tilbagebetale hesten, for andre
menneskers fejltrin.
Bevidst handling
Samtidig
med at hesten skulle hjælpes til et nyt og bedre liv i tillid til mennesker,
tilbragte den alt sin tid de følgende somre, med at være iklædt eksemdækken og
hovedbeklædning (sæsonen fra maj til midt i oktober, i alt slags vejr). Eneste
måde at skåne hesten mod angreb fra mitter, myg og klæg. Alligevel snød de
flyvende blodsugere sig op under dækkenet, bed, stak og sugede blod. Hesten
måtte ind på stald, i rigtig mange timer hen over sommerperioden for at undgå
alt hvad der kunne stikke af svirrende insekter.
Den
lærte efterhånden at søge mod stalden og få hjælp mod de stressende plageånder
der gjorde dens tilværelse smertefuld. Med dækken og staldophold, fulgte også
indsmøring med en klistret specialfremstillet salve indeholdende binyrebarkhormon.
De angrebne steder på hesten blev smurt grundigt med salve flere gange
ugentligt. Hvilket vil sige hele manen, haleroden, ører, øjne, mule og store
områder på kroppen, som jeg beskrev tidligere. Salven gjorde huden skør og
sart, men umiddelbart blev hesten afhjulpet den ubehagelige kløe og smerte. Det
var ikke en holdbar model, men en måde at gøre en midlertidig indsats for at bedre
hestens liv en smule.
Jeg
vil ikke specifikt fortælle om fænomenet sommereksem og den sparsomme forskning
der er på området. Blot at eneste udvej pt. har været en vaccine, dog uden
forsikring om bedring. Samt alverdens kemi til, at spraye, smøre og vaske
hesten i, også uden markant positiv effekt.
Aktiv indsats og behandling – hver dag
Jeg
fik sammensat en behandling til den plagede hest, der bestod af kosttilskud, og
homøopatiske midler med en daglig dosis over flere måneder. Et tiltag der
indeholdt opbygning af hestens immunsystem, en udrensning, og i god tid inden
mittesæsonen startede, en homøopatisk desensibilisering (allergi tolerancen
øges gradvist). Hestens eksemdækken hængte dog parat i stalden til anvendelse
straks der måtte være tegn på begyndende irritation. Behandlingen forventedes
at skulle vare hele sæsonen. I månederne fra maj-juli, gik jeg faktisk og
ventede efter at se tegn på sår og irritation, og undrede mig over at intet
skete. Derfor blev behandlingen trappet ned over et par uger fra midt i juli.
Resultat
Det
er en rigtig god følelse at det lykkedes at hjælpe hesten til et markant bedre
velbefindende og dermed bedre liv. Her ved artiklens afslutning, kniber jeg en
glædeståre ved synet af en hest der om kort tid kan fejre 20 års fødselsdag som
eksemfri. I takt med at hesten fuldt ud kan nyde sommergræsningen, er
eksemdækkenet røget på førtidspension. Hesten er ikke stresset som tidligere,
hvilket naturligvis medvirker positivt til dens velbefindende. Med aktiv
indsats og målrettet behandling, fremtræder hesten mere afbalanceret og
smukkere nu end nogensinde før, og næste skridt er at vedligeholde det gode
resultat.
Når
der ikke er nævnt specifikke midler her, er det for ikke at give anledning til
misforståelser omkring en generel eksembehandling. For at opnå det bedste
resultat må behandling rettes mod det enkelte menneske/dyr, med udgangspunkt i
den fulde baggrund, historik og sygdomsbillede.
Homøopati er dybtvirkende
Jeg
er som mange andre, skeptisk over for enhver hokus-pokus løsning, der lyder
lidt smart, fantastisk eller som sødsuppe-historie. Men jeg er også realist.
Det er min erfaring, at en stor del af de sygdomme og ubalancer, mennesker og
dyr kommer ud for kan behandles med homøopati. Når vores egne kræfter
aktiveres, oplever man ofte, at komme styrket ud på den anden side af en
sygdom/ubalance. Jeg anvender homøopati i min praksis som psykoterapeut,
desuden har jeg de seneste år, med stor succes anvendt midlerne til dyrene på
gården. Især hestenes velfærd ligger mig meget på sinde, men jeg har også
eksempler fra andre dyrs bedring, fx hoste, gigt og ledproblemer hos hund og
kat. Det er så enkelt at behandle sit dyr, da det ikke behøver at forholde sig
til tanken, hvor vidt midlet virker eller ej, dyr behøver ikke at tro på en
virkning, de tager bare imod.
I
dag ved jeg, at havde jeg for år tilbage haft mere viden om antroposofisk
lægekunst, kunne jeg sandsynligvis have afværget omkostningsfyldte og pinefulde
tilfælde af kolik, forgiftning, og meget tidligere gjort en virkningsfuld
indsats overfor fx allergi og eksem.
Dyrlægen
er fagpersonen der har den veterinære medicinske uddannelse - men blot ved at
have nogle specifikke midler i sit førstehjælpsskab på hylden ved siden af
termometer med mere, da kan man kan selv gøre en betydningsfuld indsats for
eksempel ved kolik, forfangenhed, forgiftning, betændelsestilstande, forkølelse
og andet akut. En indsats der kan gøre den store forskel. Homøopati kan tages
sammen med anden behandling og derfor understøtte dyrlægens behandling.
Lovgivningen
tillader ikke anprisning af homøopati og dets virkning ved butikssalg. Danmark
har vi en lovgivning der gør det rigtig svært for forbrugeren, at få
oplysninger der kan gavne sundheden, man skal selv søge den, og vejen til
antroposofisk lægekunst og behandling med homøopati, kan virke snørklet og
begrænset, nærmest som et lukket og mystisk land. Homøopati opfattes i Danmark
som alternativ behandling, også selvom nogle homøopatiske midler er
receptpligtige, og vendingen »alternativ behandling« opfattes ofte negativt. I
udlandet er homøopatiske midler anerkendte og anvendte lægemidler i den
traditionelle medicinske verden. I for eksempel Tyskland og Schweiz har
forbrugerne en anden tilgang til oplysning om virkningen af disse midler. Uden
for Danmarks grænser, er det helt almindeligt at vælge homøopatiske lægemidler
frem for anden medicinsk behandling, fordi homøopati er naturlig og mild men
dybtvirkende og man ser ikke bivirkninger som ved traditionel kemisk
fremstillet medicin.
»At symptombehandle er som at lægge låg på en gryde i kog, damp slipper ud og kan give forbrænding, grydens indhold brænder på, bliver dårligt og får begrænset anvendelse. Ved årsagsbehandling fjernes låget, der røres i indholdet. En vurdering afgør hvordan man kan afbalancere indholdet i gryden. Grydens kvalitet må tages i betragtning sammen med kogepladens temperatur, vilje og evne hos den ansvarlige aktør bliver afgørende for det færdige resultat«.
***
Om homøopati
Homøopati er sammensat af de græske ord homoios som betyder "lignende" og pathos som betyder "lidelse". Det er en alternativ behandlingsform, som bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer som denne selv fremkalder i store doser. Ofte anvendes doser så små, at det aktive stof ikke længere er at finde i blandingen.
Den
homøopatiske opfattelse er at et lægemiddel, som i store doser fremkalder en
sygdoms symptomer hos raske mennesker, i små doser vil helbrede den samme
sygdom - fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.Homøopati er sammensat af de græske ord homoios som betyder "lignende" og pathos som betyder "lidelse". Det er en alternativ behandlingsform, som bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer som denne selv fremkalder i store doser. Ofte anvendes doser så små, at det aktive stof ikke længere er at finde i blandingen.
Homøopater
benytter sig af en lang række lægemidler fra mineral-, plante- og dyreriget.
Homøopati
praktiseres i dag i 41 ud af 44 europæiske lande. Homøopati er den mest
udbredte registrerede alternative behandlingsform i 5 ud af 14 europæiske. I
Tyskland har ca. 70% af alle læger en kort homøopatisk tillægsuddannelse. I
Danmark er homøopati ikke anerkendt af lægevidenskaben.